Designforslag til Appels Motor, udarbejdet af BjergWorks. Ikke den officielle side.

Forside / El-konvertering

El-konvertering med Vetus E-line

Har du overvejet det? Har du prøvet at sejle med det? Det er fantastisk.

Stilheden bliver dominerende

Med en Vetus E-line kan du høre bovbølgerne fra dit forskib, du kan høre naturen og dem, du holder af. Er din gamle motor slidt, og er du træt af røg, larm og diesellugt, udgifter til service og vinterkonservering, bekymringer om oliespild og vandspild eller en motor, der bliver for varm? Med en Vetus E-line er det nemt at være bådejer, og din to-do-liste bliver væsentlig kortere.

Løsninger

Der er mange måder at løse din nye installation på. Systemet kører på 48 volt og kræver mindst fire batterier. Pladsen er nem at finde, for du har ikke længere brug for brændstoftank og udstødning. Batterierne kan placeres næsten hvor som helst: i tofter, i salonen eller i cockpittet.

Lidt om pris

Prisen for enhver installation er individuel, men som hovedregel ligger den forholdsvis tæt op ad en ny installation med dieselmotor. Har du plads til solceller, kan jeg også montere dem, så anlægget selv lader op, når du ligger til kaj eller sejler. Anlægget leveres med en stærk batterilader, der lader hurtigt op, så snart du har landstrøm.

Rådgivning, før du bestemmer dig

Går du med overvejelser om en elmotor, indenbords som udenbords, har jeg erfaring med det og kan rådgive dig, så du er sikker på, at du bruger dine penge rigtigt.

Motoren driller? Ring til Emil.